(fra: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788, København 1927 (Wilcke III) side 31-34)
Om denne Mønt findes i dette Tidsrum kun beskedne, virkelig autentiske Efterretninger, bortset fra de af mange jøder, hvoriblandt Forpagteren Michael Joseph under den senere saa bekendte Møntdirektør van Hauens Tilsyn iværksatte Udmøntninger af daarlig Krigsmønt (1), ved hvilken Guldsmed Jochim Andres Drey var Wardein. Der findes et kgl. Rescript af 21. October 1671 om Kontrakt med Møntmester Johan Woltereck om Udmøntning paa Grundlag af Møntordningen af 22. Marts 1671, hvorefter han kunde udmønte Specier og Dukater uden Afgift, de sidste efter sædvanlig Korn og Skrot dvs: 67 Stkr. af den 23 1/2 Karat fine Mark, dobbelte og halve "at advenant". Johan Woltereck antages at være afgaaet ved Døden 1679. Hans Eftermand blev Christoffer Woltereck, der af Sorterup (2) formenes at være død 1702 og at være efterfulgt af Andreas Woltereck. Lange (3) mener derimod, at der ikke har fungeret nogen Andreas Woltereck i Glückstadt, men at Christoffer Woltereck har været Møntmester i hele Tidsrummet fra c. 1680-c. 1717; men der fremkommer dog da den Mærkelighed, at han - hvis Mønterne med Neldebladet skal henføres til Glückstadt, jfr. nedfr. maa have benyttet 2 forskellige Møntmærker i sin Levetid, nemlig de korslagte Glødehager og Neldebladet. Det kan dog forklares ved, at den norske Mønt benyttede korslagte Hamre som Møntmærke, og at det derfor sluttelig var nødvendigt at anbringe et andet Mærke paa de glückstadtske Mønter.
Den 2. Maj 1717 foreligger der en Opgørelse fra Møntmester Christoffer Woltereck overfor Møntforlægger Michael Joseph, og den 18. November 1718 en Ansøgning fra Sønnen Andreas Woltereck om at komme i Betragtning ved Besættelsen af den ved Faderens, Møntmester og Borgmester i Glückstadt C. Wolterecks Død ledigblevne Stilling som Møntmester (4).
Iøvrigt henvises til de af Professor Axel Nielsen i Bogen: Specier, Kroner, Kurant indsamlede Oplysninger om Glückstadts Mønt i dette Tidsrum.
Angaaende Guldudmøntningen synes der ikke at foreligge sikre Meddelelser. At der imidlertid er slaaet Guldmønt i Glückstadt under Christian V og Frederik IV, viser de til Nutiden bevarede Stkr.:
Den sidst afbildede Mønt antages møntet i Glückstadt, fordi den som Møntmærke bærer Holstens Vaaben.
Ligeledes maa til Glückstadt henføres følgende Stkr.:
Disse er i "Beskrivelsen" (5) urigtig tillagt Møntmester Chr. Wineke i København, skønt han dengang endnu slet ikke var Møntmester. De bærer Signatur C. W. med 2 korslagte Glødebager mellem disse Bogstaver. Glødehager har fra gammel Tid været Glückstadts Møntmærke (6).
Der synes i Christian V's Tid at have hersket nogen Uoverensstemmelse mellem Rentekammeret og Commercecollegiet om hele Møntvæsenet. Medens Rentekammeret gerne vilde tilføre Kongens Kasse nogen Fortjeneste gennem Møntregalet, saa Commercecollegiet sin Opgave i at fæstne Møntvæsenet til et bedre Omsætningsmiddel for Samfundet. Collegiet fik en Tid sat en Stopper for Smaamønten til Bedste for Specier og Dukater med det Resultat, at Opgælden paa disse fra 1670-75 var faldet fra 8 til 2 1/2 %, men saa gav Rentekammeret paany Møntmestrene, saavel i København som i Glückstadt, Tilladelse til at slaa Smaamønt, særlig 1 og 2 ß, af hvilke den sidste var 4 1/2 lødig, medens Reglementet paabød, at de skulde være 6 lødige. Disse 2 ß var 3/4 Kobber, saaledes at de "50 % mod Specier differerer." Gotfred Krüger nægtede derfor Collegiet de fornødne Oplysninger om Udmøntningerne, hvorover Collegiet klagede til Kongen: "Slette Penge med Profit er publique Schade, men gode Penge foruden profit er publicque gafn og fordeel"!
Paa fornyede Klager i 1680-81 synes Seseman at have aflagt Regnskab, thi fra da af haves saadanne i Behold, medens Efterretningerne fra Tiden 1670-80 paa Grund af manglende eller undertrykte Regnskaber er højst nødtørftige.
Kommercekollegiet vilde 1674 sende Speciestempler til Glückstadt, men stødte paa den Vanskelighed, at Specierne efter "Rixskrot og korn" maatte blive 4 Gram bedre end de norske, hvad der var uheldigt "uden man kunde mønte i Glückstadt efter norsk Korn og Skrot med norske Stempler, men saa er det dog mehr en Subtilitet end realitet, eftersom dog Eders Maj. deraf ringe profit kunde nyde og er som man sin gierning vilde fordølge." Følgen blev, at Stemplerne i Glückstadt tildels blev "lagt ned" for baade grov og smaa Mønt; Collegiet holdt dog stærkt paa, at det guineiske Guld, der kom til Glückstadt med det africanske Compagnie, ikke paany udførtes til Hamburg, men udmøntedes til Dukater i Glückstadt hos Woltereck og hans Wardein, Hans Witte (7)
(fra: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788, København 1927 (Wilcke III) side 31-34)
Noter: