 |
 |
- Christian IV.s Breddaler fra Flemmings mønt i Helsingør fra Tiden c. 1608
- 3 Guldstykker formentlig efter engelsk Forbillede fra omtrent samme Tid.
I et i Rigsarkivet opbevaret Rentemesterregnskab, der er aflagt af Rentemestrene Sivert Bech og Jens Juel for Tiden fra 1. Maj 1610-1. Maj 1611, findes fol. 255 følgende Tilførsel:
"Annammet af H. Flemming i Helsingør og tilforordnede Wardein Matthias Gudtenraade Slagskat anlangende hvis nye danske Rigsdaler han udi Helsingør paa hans egen Bekostning har møntet fra 19/10 1609 til 15/10 1610 46 Rdlr. 24 ß 5 pf., hvori afkortes: 10 Dlr., som Møntmesteren haver tilkommet for en Del Guldmønt, han for Kgl. Majt. haver møntet efter den engelske Guldmønts Korn og Skrot, item 4 Dlr. for 2 Dobb. Daler, som Kgl. Majt. selv af ham bekommet haver".
Da der, saavidt mig bekendt, hverken efter Regnskaber eller i Samlinger findes Dobbeltspecier af den almindelige Type med Flemmings Møntmærke, 2 Faner over Kors under en Rose, kan de i foranstaaende Tilførsel nævnte Dobbelt Dalere kun være de bekendte smukke "Breddalere" med Kongen til Hest og med Drabanter, Beskr. Nr. 1193a, Tavle II Nr. 2, Jørgensens Beskr. p. 67, Nr. 50-55; L. Chr. Petersen II Tavle VI Nr. 708, der er forsynet med Hans Flemmings ovennævnte Møntmærke. - Fremstillingen paa Forsiden kan - omend Kongen er vel festligt udstafferet - mulig minde om Kongens Deltagelse i Svogerens, Hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttels Belejring af den fri Rigsstad Braunschweig 1605, hvori Kongen deltog med 500 Ryttere (1).
|
|
(Som det vil ses af foranstaaende Afbildinger, viser Udførelsen iøjnefaldende Lighedspunkter med Christian IV.s ældre Mønt.)
Er denne Mønt saaledes udgaaet fra Hans Flemmings Værksted, vil der næppe være Mulighed for at forklare Signaturen H. B. paa Forsiden som Sternpelskærer Hans Buschs, idet Busch først nævnes 1644 (2). Derimod frembyder der sig Møntersvenden Henrik Bull, som nævnes 1622 omtrent samtidig med "møntterchuenn" Thomes Borstrop, der tillige var Stempelskærer (3) og formentlig har skaaret Stemplerne til flere Medailler under Kalmarkrigen. Endvidere omtales 1618 en Guldsmed Hans Brun i København. Paa Sølvtøj, fundet sammen med Mønt fra Tiden 1590-1635, findes saaledes et Stempel med H. B. i Monogram som paa denne Medalje (4). Guldsmede fandt i Datiden Anvendelse som Møntere, f. Eks. Johan Post, og udførte Guldkontrafeyer for Kongen. Hans Biener i Dresden, som nogle har gættet paa, er formentlig ganske udelukket. At der overhovedet findes Stempelskærer Signaturer paa disse Stykker, kunde tyde paa, at Forsiden egentlig er bestemt til en Medaille, men delvis benyttet til virkelig Mønt, hvad der kunde stemme med enkelte Stykkers ret vilkaarlige Vægt. Særlig synes en Variant med mindre fliget Krone over Vaabnet at have været en Medaille.
Foran citerede Tilførsel i Rentemesterregnskabet for 1610-11 frembyder endnu større Interesse, forsaavidt den omtaler, at Flemming har møntet Guldmønt efter den engelske Guldmønts Korn og Skrot. Vi kender efter Regnskaberne og Samlingerne ganske nøje den Mønt, som Flemming har udmøntet. Af Guldmønt kendes kun enkelte og dobbelte ungarske Gylden samt den saakaldte "3-dobbelte ungerske Gylden" fra 1608, Beskr. Nr. 138, Tavle VII Nr. 4, Kreber Nr. 669, Guildal. Nr. 504. Denne Mønt angives i Beskrivelsen at veje 2 7/8 Dukat, hvad allerede paa Forhaand daarligt svarer til en 3-dobbelt Dukat (ungarsk Gylden). Navnet er vist valgt af Sorterup og General Jørgensen i Mangel af bedre, maaske ledet af J. Vintmøls Katalog Nr. 16, der sætter Stykket til 3 Sp. Duk., medens dens Vægt dog de fleste Steder angives til fornævnte 2 7/8 Dukat, dvs: i franske gram 10,00 à 10,03.
Undersøger man den samtidige engelske Guldmønt, standser man ved den af Jacob I indførte Sovereign (1 £ à 20 sh.) = 4 crowns à 5 sh., der vejede 154,83 Troygrains (5) = 10,032 fr. gr., altsaa nøjagtig det samme som vor "3-dobb. ung. Gylden". Sovereigns eksisterede allerede under Edvard VI, 1547-1553, men af noget større Vægt, 171,94 Troygrains = 11,14 gr. (6). Efter at Christian IV.s Søstermand, Jacob (James) VI af Skotland, Maria Stuarts Søn, 1603 havde overtaget Kronen i England efter Dronning Elisabeths Død, indførte han Aaret efter for at bringe Englands og Skotlands Møntvæsen i Overensstemmelse med hinanden og til Minde om de 2 Rigers Forening til "Storbritannien" bl. a. den nævnte lettere Sovereign under Navn af "unite" eller "unité" (7) og 1/2 Sovereign eller "Double crown".
Dansk Sovereign 1608
Fra 10. juli-12. August 1606 gæstede Christian IV sin Svoger i England (8). Det er rimeligt at antage, at han dér har lært at kende det nye Møntsystem, som Jacob I lige havde indført, og at han - reformivrig som han var - efter Hjemkomsten har befalet sine Møntmestre at fremkomme med Forslag og Prøver i Overensstemmelse med den engelske Mønt, som han iøvrigt godt kendte fra Hjemlandet, idet Sundtolden i Helsingør, hvor Flemming havde sit Møntværksted, for en meget stor Del erlagdes i Rosenobler og anden engelsk Mønt. Aar for Aar havde Kongen Grund til at skatte den gode engelske Guldmønt, der flød ind i Toldkisten under Kronborgs Kanoner. Allerede for Aar tilbage, da jeg fandt det Citat, hvorfra denne Artikel gaar ud, havde jeg min Opmærksomhed henvendt paa fornævnte danske Guldstykke, som i øvrigt ogsaa Grosserer L. E. Bruun selvstændigt havde sammenlignet med engelske Guldmønter af sin omfattende Samling, af hvilken han en Aften i denne Forening medbragte nogle Stykker. Jeg for min Del nærer ingen Betænkelighed ved at karakterisere ovennævnte danske Mønt som en dansk Sovereign.
Dansk Guldridder (Rosenobel)
Naar denne Artikel fremkommer nu, skyldes det den Omstændighed, at Musæumsinspektør Galster og Direktør H. H. Schou for mig har omtalt 3 danske Guldstykker, som ved den ny Beskrivelses Redaktion havde vakt deres Tvivl, idet de ikke kunde bestemme sig, til hvilken Kategori de burde henføre dem: Mønter eller Medailler, nemlig:
som findes afbildede nederst pag. 279.
Disse Guldstykker, der danner en Helhed, er forsynede med Nicolai Schwabes Møntmærke, Kløverbladet, og maa allerede af den Grund formodes at være Mønter.
Stemplet til Forsiden af Nr. 2 er formentlig identisk med Stemplet til en af Markerne med den svævende Krone fra 1606-07, Beskr. Tavle VIII Nr. 20 og IX Nr. 3, der ligeledes er forsynet med Kløverbladet.
Stemplet til Forsiden af Nr. 3 minder aldeles slaaende om Nicolaj Schwabes 8 ß.
Idet den danske Rosenobel eller Guldridder fra 1611-13 er forsynet med samme Møntmesters Mærke, skulde jeg herefter være tilbøjelig til at anse de 3 Guldstykker Nr. 1-3 for Prøvemønter, under en Periode af Eksperimenter, der over Guldridderne sluttelig førte til
Dansk Guldkrone,
hvis Navn - omend der kendes et Par ældre Guldmønter fra Fr. II med Navnet "Crone", der dog næppe har haft nogen større økonomisk Betydning - tydelig nok bærer Vidne om engelsk Paavirkning. Kongen har ved den betydelige Kroneudmøntning for Benævnelsens Vedkommende sikkert tænkt paa Svogerens Land, hvor Crowns spillede saa stor en Rolle. For hele den store Møntforretning, han satte i Gang, var Navneligheden med en fra det store Land i Vest saa kendt og skattet Mønt som den engelske Krone sikkert ikke uden Vægt.
(NFM VI (1923) side 277-283)